Forside
Forside
Forside
Forside
Forside

Velkommen til

Nr. Søby Forsamlingshus-7840 Højslev

Forsamlingshuset i Nr. Søby blev til, ved at de 2 huse i Vinkel og Røgind ikke mere var tidssvarende og man besluttede at slå dem sammen og bygge nyt i Nr. Søby.

Det nye Forsamlingshus, der fik navnet Søby-Røgind-Vinkel Forsamlingshus, blev indviet ved en stor fest d. 21.december 1957.

I 2008 skete der så en drastisk ændring i Huset, da Elly Støy, som havde stået for udlejning af hus og service i rigtig rigtig mange år besluttede at stoppe.

Da det ikke var muligt at finde en person der ville påtage sig den store opgave som Elly Støy havde løst i mange år, så blev det besluttet at finde en forpagter til Huset og det lykkedes.

Huset blev istandsat og malet og der blev indgået lejeaftale med Spændende Mad, som startede op 1.april 2008.

1 februar 2014 overtog TJ-catering v. Toke Jensen forpagtningen  og denne aftale ophørte efterår 2022.

Herefter overtog Søby Højslev  Arena alt udlejning og servicering af Huset, og nu måtte man selv medbringe Mad og drikkevarer til festerne. Denne aftale udløb 1.juni 2024.

1/6-2024  den siddende bestyrelse overtager udlejningen, men har et rengøringsselskab til at forestå rengøringen. Man må dog stadig selv medbringe mad og drikkevarer, og vi kan henvise til leverandører hvis dette ønskes.

pr. 12/6-2024 Har huset skiftet navn til Nr. Søby Forsamlingshus - 7840 Højslev , dette blev vedtaget på Generalforsamling.

Huset har i efteråret 2023 og foråret 2024 gennemgået en renovering . Samtlige vinduer i huset er udskiftet, der er lagt nye gulve da det gamle ikke kunne nedslibes mere, alt lys i huset er udskiftet med LED lamper og der er kommet nye lofter i nogle af salene. De gamle tunge træborde er blevet udskiftet med letvægtsborde.

Der er blevet indrettet et Servicerum til alt porcelæn, så det ikke behøver at stå i køkkenet.

Hele denne "opfriskning" kunne ikke blive gennemført, hvis ikke der har været nogle lokale, både firmaer og private samt fonde der har "spyttet" penge i kassen, og det er vi dem meget taknemlige for, desuden har Bestyrelsen med ægtefæller samt nogle lokale borgere virkelig lagt arbejdskraft til for at dette kunne gennemføres.

Der er et håb om at huset kan få flere medlemmer fremover,så vi stadig har en medlemsskare der støtter os, det er både økonomisk, men også ved at støtte op med arrangementer og fester i huset. 

Søby-Højslev Amatørerne har også fast base i Forsamlingshuset, i vinterhalvåret er der "Teater" for børn og unge og dette kulminerer med en forestilling sidst i Maj. 

Dernæst er det de "voksne" amatører der indtager scenen for at øve til Årets Byfestrevy i August.

Amatørerne "plejer" også at være involveret i Årets Halloweenarrangement der foregår i Højslev by.

Men skulle nogle føle for at give et sponsorrat ,både store eller små ,så modtager vi også gerne dette.

Det koster kun150 kr pr hustand for et år, og dette medlemsbidrag er jo med til at vi kan holde huset igang og så kan man også opnå rabat på leje ved min. 3 års medlemsskab

Medlemskontingent kan indbetales på Mobilpay 19735  husk at angive navn+adresse+tlf.nr samt mailadresse , da opkræving fremover kommer pr. mail /anmodning på mobilpay

Vi er desuden lydhøre overfor hvis nogle har forslag til , hvad hverdagsaftener evt. kan bruges til i Forsamlingshuset.

 

Stor sal   16x11 m   ca. 100 personer

Lille Sal (Grøn sal) 9x5 m ca. 40 personer

Kaffestue (Hvid sal) 5x5 m ca. 15 personer

Scene   8x5 m 

Anbefalet kok
se informationssider
Service til
150 Personer
Bemærkninger til service
lejes til 10 kr pr kuvert.
Gas-komfur med
6 kogepladser
Køkkenet har
1ovn til 10 stik, med dampfunktion Gas ovne
Køleskabe
4 Stk.